Gå til hovedindhold

Materialer og indsatser

Læs mere om Materialer i Aarhus Kommune her.

Indhold

    Pixibog om Aarhus
    ”Come around with Aarhus” er en lille, farverig pixibog, som fortæller om Aarhus’ mange styrker og facetter. Bogen er skabt til promovering af byen til konferencer, messer, i forbindelse med møder mv. Den er på engelsk og kan bruges i mange sammenhænge, da den dækker byen bredt. For City Brand Aarhus er det vigtigt, at byens borgere sætter aftryk i byens brand. Derfor har ”Come around with Aarhus” inkorporeret borgere og besøgendes egne instagramfotos – selvfølgelig med deres tilladelse. Dette giver et personligt indblik i, hvordan byen opleves og leves i.

    Find "Come around with Aarhus" i digital version her - og kontakt City Brand Aarhus for fysiske eksemplarer. 

    Forside af Pixibogen om Aarhus

    Omdømmeanalyse
    Der arbejdes systematisk med indsamling af eksisterende målinger af Aarhus omdømme og udføres nye målinger med jævne mellemrum. Målingerne foretages med henblik på at give de folk, der arbejder med branding af Aarhus redskaber til målrettet at kunne arbejde med forbedring af omdømmet på udvalgte områder. Første omdømmeanalyse blev lavet i 2016.

    Læs Omdømmeanalysen her

    Omdømmeanalyse 2016
    International markedsføring til erhvervslivet

    Aarhus rummer mange erhvervsklynger inden for forskellige brancher. De fleste har opnået international anerkendelse og derfor producerer Aarhus Kommune også brandingmateriale til udlandet. For eksempel retter magasinet Do Business With Aarhus fokus på Aarhus som erhvervs- og studieby, hvilket med fordel kan uddeles blandt internationale samarbejdspartnere. Læs Do Business With Aarhus her

    Do Business with Aarhus

    Kort stemningsfilm om Aarhus
    "Vores Aarhus" sætter fokus på borgerne og virksomhedernes Aarhus - og viser byens styrker og charme. Du er meget velkommen til at bruge filmen i fx præsentationer og webmedier, når du skal fremvise din virksomhed, organisation mv. som en del af Aarhus.

    Find filmen her

    Billede fra filmen "Vores Aarhus"

    Praktikernetværk
    Der etableres netværk for kommunikationspraktikere fx på uddannelsesområdet, som skal mødes med henblik på at diskutere implementeringer af konkrete tiltag, til specificerede målgrupper. Disse fora skal fungere som et sted for videndeling og inspiration.

    Online tilstedeværelse og omtale
    Aarhus har mange digitale repræsentationer. Alt fra materiale på Wikipedia og TripAdvisor, til adskillige Facebook grupper, Instagram konti og regulære hjemmesider. Disse digitale kanaler er det primære vindue til resten af verden, og der eksisterer et uforløst potentiale i at arbejde mere strategisk med disse kanaler, samt med potentielle ambassadører, der skaber indhold om Aarhus. Der er blevet udarbejdet en kortlægning af Aarhus tilstedeværelse online og der arbejdes systematisk med at implementere relevante ændringer i samarbejde med de aktører der brander Aarhus.

    Værktøjskasse
    Værktøjskassen for city branding i Aarhus finder du på siden her. Værktøjskassen består af  billeder og video, samt generelle og målgruppespecifikke tekster, præsentationer og andet materiale, der har til hensigt at gøre det lettere for byens interessenter at fortælle en sammenhængende, gennemgående og positiv fortælling om Aarhus.

     

    Sidst opdateret: 23. oktober 2023