Designet er meget fleksibelt, og Vær Med! logoet kan placeres flere steder, i forskellige størrelser og i de fire farvevarianter, foruden en helt sort og en hvid version.

Der skal altid holdes samme faste afstand (margen) fra tekster og grafiske elementer til alle yderkanter 360° rundt.

Således vil Vær Med! logoet, en farvet tekstboks, en overskrift, et citat eller en brødtekst altid have samme afstand til yderkanten. Det samme gælder Aarhus Kommune logoet, som altid er placeret nederst i højre hjørne i en højrejusteret udgave.

Eksempler: 

Når en logo-boks anvendes oven på et billede har baggrundsfarven altid 90% opacitet. Vær Med! logoet er altid i 100% hvid. Logo-boksen har altid samme faste dimension, men kan skaleres alt afhængig af den plads der er. Boksen skal altid gå helt til yderkanten, men kun i én side, enten til højre, venstre eller helt i toppen.

Denne layout skabelon er lavet udfra de digitale design retningslinier, som er brugt på aarhus.dk. I denne layout variant skal logo-boksen placeres øverst til højre med en margen ud til højrekanten, som vist på eksemplet. Dette er vigtigt for at bevare en vis balance i layoutet.