Gå til hovedindhold

Billeder og billedstil

Her kan du læse om retningslinjerne for billedstilen

  • Læs op

Indhold

    Der er i efteråret 2021 optaget billeder som viser et bredt udsnit at Aarhus Kommunes medarbejdere, til brug i stillingsannoncering. Du kan finde billeder til brug i annoncering på dette link:

    https://aarhus.papirfly.com/portal

    I stillingsannoncer anvendes altid billeder i tværformat. Når du annoncerer via Aarhus Kommunes rekrutteringsmodul, Emply kan du vælge blandt ca. 40 billeder, som alle er navngivet, så det er let at vælge et billede, der passer til det konkrete opslag, du arbejder med.

    Hvis du selv vil tage billeder til stillingsannoncering skal de følge disse retningslinjer:

    • Vis gerne byen som kulisse med specielle lokale kendetegn fra Aarhus eller fx Rådhuset i baggrunden.
    • Vis billeder af glade og smilende ansatte i Aarhus Kommune. Gerne flere personer på én gang, men evt. med én person mest i fokus.
    • Vis troværdige relationer og ægte arbejdssituationer mellem kollegaer, eller dialog mellem ansatte og borgere.
    • Vis rigtige ansatte ved kommunen, evt. i ”arbejdstøj eller uniformer”, for at gøre det mere autentisk – og et godt, varmt og behageligt arbejdsmiljø, som man får lyst til at blive en del af.
    • Vis mennesker over funktion og mennesker med unikke personligheder. ”Mennesket bag ansigtet”.

     

    HUSK

    • Skæve vinkler, skæve smil og skæve beskæringer.
    • Vælg billeder med ”luft” til placering af logo og evt. citat.
    • Undgå urealistiske stock photos, og vælg billeder, der passer til formålet og formatet (høj- eller bredformat).
    • Husk at få tilladelse/samtykke fra medvirkende personer.

     

     

    Sidst opdateret: 14. december 2023